Så har vi for alvor fået vinter i DK.
Her i Vejle blev vinterbeskæringen halv færdig før sne og de lave temperaturer satte ind og stoppede arbejdet.
Heldigvis ikke et problem da vinterbeskæringen i yderste fald kan udsættes til midten af marts måned.
Heller ikke i ”vineriet” sker der ikke ret meget. På grund af de lave temperaturer er vinen, årgang 2025, flyttet fra den uopvarmede garage til ”vineriet” hvor temperaturen pt er ca. 14 grader C. Da temperaturen i garagen, indtil for nylig i længere tid har ligget omkring nul grader, er udfældningen af vinsten tilendebragt.
Flere af de store Bordeaux vinslotte er begyndt at udvinde natron, som indgår i bagepulver, af den miljøskadelige CO2 der udledes ved gæringen af vin.
Næsten samtidig har EU langt om længe officielt godkendt bagepulver (Kaliumbikarbonat) til bekæmpelse af svampesygdomme i vinmarken.
Kaliumbikarbonat er det eneste aktive stof i sprøjtemidlet Armicarb, som på grund af det er registreret som et sprøjtemiddel, er pålagt en afgift som gør midlet meget dyrt.
Det er indtil for nylig lykkedes den tyske fabrikant af Armicarb at forhindre anvendelsen Kaliumbikarbonat som sprøjtemiddel mod svampesygdomme i EU.
SK