Genplantning af ældre vinplanter

Nedenstående artikel er fotograferet og skrevet af Søren Kongsted

Genplantning af ældre vinplanter
Vi har tidligere flyttet 15 ældre vinplanter uden problemer. Alle overlevede
flytningen.
Denne gang er der flyttet 36 ældre vinplanter. Kun en plante overlevede ikke
flytningen.
Fordelen ved at flytte ældre vinplanter, fremfor at købe barrodsplanter eller lave
stiklingeplanter, er at de flyttede planter allerede det følgen de år kan bære frugt.
Se anvisning for flytning af ældre vinplanter nedenfor.

Den 14. januar. Alle skud klippes af den plante der skal flyttes og den graves op med mest mulig rodsystem.

Den 14. januar. Det nye plantehul graves lidt ekstra dybt og jorden løsnes i bunden af hullet. Planten anbringes i hullet og en skovlfuld jord hældes ned omkring rødderne hvorefter planten løftes lidt op så rødderne kommer til at pege nedad. Herefter fyldes plantehullet 2/3 op og der hældes en spand vand i hullet så jorden ”slæmmes” sammen om rødderne. Plantehullet forbliver fyldt 2/3 op så der kan vandes effektivt et par gange i ugen alt efter hvordan vejret arter sig. Vanding er vigtig
indtil planten har udviklet nye rødder.

Den 2. maj. De flyttede Solaris planter er 12 år gamle og havde derfor udviklet et stort stammehoved som blev savet af før plantning. Bemærk ingen blødning da dette blev gjort 14. januar. De nye skud begynder at vise sig.


Den 2. maj. Yngre Cabaret Noir plante, som modsat de ældre Solaris planter, kun har fået bortklippet samtlige skud.

Den 2. maj. Solaris plante som er gået i overlevelses mode og skynder sig at sætte frugt for at
udvikle kerner så arten kan overleve. Så snart de nye skud er vokset lidt ud skal alle klaser naturligvis fjernes så planten kan koncentrere sig om at danne nye rødder og skud.

Den 4 juni. Solaris plante.

Den 28. juni. Rondo plante.


Den 14. august. Muscaris

Den 14. august. Cabaret Noir


Den 14. august. Rønsled 4 ”vinmark”.