Årets gang – Marts 2026

Marts, første måned i foråret. Det har været en lang træls vinter indtil nu, og man kan ikke være helt sikker på at den er ovre.

Da de sidste par dage har været rimelig tempereret, er det lykkedes at gøre vinterbeskæringen færdig uden at få forfrysninger i fingrene.

Sidst på måneden skal der vintersprøjtes med Kaliumbikarbonat og fræses mellem rækkerne for at tage ukrudtet i ”opløbet”.

Når knopperne på planterne begynder at svulme op er det tid til at gøde.

Har man adgang til omsat/delvis omsat staldgødning (Aldrig frisk gødning) er denne gødning fortrinlig at gøde med. Specielt hestegødning er ideel da den er næsten lugtfri og man således ikke generer evt. naboer.

Også hønsegødning er meget anvendelig men her skal man passe på ikke at ”overgøde” da gødningen indeholder en stor mængde kvælstof.

Har man ikke adgang til staldgødning må man, som os, anvende en NPK-gødning hvor kvælstof (N) indholdet ikke er for højt.

SK

Og så er der lige den om manden der sad på sin stambodega og og så meget trist ud. Hvorfor ser du så trist ud spurgte tjeneren manden.

Fordi min kone er så sur på mig at hun ikke vil tale til mig en hel måned. Nå ja svarede tjeneren, det er jo ikke så godt, men se det fra den positive side så har du fred en hel måned.

Ja, svarede manden men i dag er det den sidste dag.