Nyhedsbrev november 2017

Kære vinavlere

Så er vi på vej ind i den lidt mere stille tid for vinavlere. I hvert fald er markarbejdet i almindelighed slut. Vinplanterne er ved at afmodne og kaste de sidste blade.

Der er jo fortsat noget at gøre i vineri og kælder. Læs lidt om dette arbejde i Søren indlæg under Årets gang for oktober og november.

Vinåret 2017 har jo givet anledning til mange bekymringer. Måske er der flere der overvejer at arbejde med Mousserende Vin. I skal være opmærksomme på kursus i Vejle d. 14. januar, hvor Søren Kongsted vil undervise. Så lav blot jeres basisvin, rådfør jer evt. med Søren, og tilmeld jer kursus. Så hele opslaget på bagsiden af Vinpressen nr. 5.

Vinskuet blev jo afviklet d. 5. november med god opbakning og 20 tilmeldte vine. Læs referat og resultater under opslag Arrangementer, Vinskuer. Se også lidt billeder under opslag Billeder.

Lige nu er vi i gang med at se på næste års program. Vi melder ud inden jul, så I kan få sat kryds i kalenderen for 2018.

De bedste vinhilsener

Jens Wichmann