Nyhedsbrev november 2015

Kære vinavlere

Så er årets højdepunkt Vinskue 2015 godt overstået. I kan under opslag Arrangementer/Vinskuer læse referat og resultater fra skuet. Under opslag Billeder kan I finde lidt fotos fra arrangementet.

Under opslag Årets gang finder I nyheder fra november, hvor Søren Kongsted fortæller lidt om årets høstarbejde.

Udvalget har i oktober afholdt sit årlige planlægningsmøde. Vi vender senere tilbage med lidt nyt om aktiviteterne i 2016.

I forbindelse med udvalgsmødet har Poul Rasmussen og Ove Mohr valgt at trække sig ud af udvalget. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bringe en stor tak for deres arbejde for udvikling af vininteressen i vores område. De har begge været pionerer for dansk vin.

I deres sted er Jan Lorenzen fra Fjelby Vingård trådt ind i udvalget. Vi byder Jan velkommen og glæder os til samarbejdet.

Jens Wichmann