Nyhedsbrev september 2015

Kære vinavlere

Så er vi på den årstid, hvor vi ofte har været ved at forberede vinhøsten. Men i år er druerne ikke rigtig modne, så det er spændende, hvornår vi kan høste, og hvad vi kan høste.

På opslaget Arrangementer – Vinskuer kan I nu finde indbydelsen til årets vinskue i Lokalgruppe Syd- og Sønderjylland.  –   Vinskuet afholdes søndag den 1. november kl. 13.00  hos Lindegård Vin, Kolding Landevej 96, Taulov, 7000 Fredericia.

Apropos vinskue kan jeg nævne, at vore lokale avlere Jonna og Christian Jepsen fra Holm Vingård på Als på landsskuet fik særlig udmærkelse for deres Rondo 2014. Vi der deltog i forårsmødet havde jo fået lov til at smage, og her faldt der også mange anerkendende bemærkninger.

Jeg vil minde om, at I på opslaget Årets gang – September kan følge Søren Kongsteds tanker om vinavl og få gode råd.

Vi håber i udvalget at se jer til vinskuet og ønsker  frem til da, at I må få en fornuftig vinhøst.

Jens Wichmann