Nyhedsbrev januar 2016

Nyhedsbrev/Program for vinåret 2016

Hermed program for vinåret 2016. Når vi nærmer os arrangementerne, vil vi kort annoncere under nyheder, og I vil finde den fuldstændige indbydelse under arrangementer. Vi har altid tilmelding til vore aktiviteter, så vore værter og udvalget kan lave det bedst mulige arrangement.

Forårsmøde 2016 bliver søndag d. 10. april kl. 13.00 hos Peter Wind, Gåsblokvej 8, 6240 Løgumkloster. Vi skal denne dag se og høre om Peters vinprojekt. Han har 100 planter og havde første gang vin med på vores lokale vinskue i november 2015. –  Derudover får vi af Søren Kongsted leveret et fagligt indlæg om udstyr til vinificering. Det har været efterspurgt fra nogle medlemmer. –   Indbydelse følger senere, men reserver datoen.

Udflugt/virksomhedsbesøg.  –   Det er lykkedes Søren Kongsted at få arrangeret et besøg på gærfabrikken i Grenå. Gæren er jo et nøgleprodukt i vores vinfremstilling, så det er bestemt værd at høre nærmere om. Besøget foregår mandag d. 30. maj fra kl. 10.00 til ca. 13.00. Vi får først en præsentation af De danske Gærfabrikker. Derefter følger en rundvisning. Sidst men ikke mindst er virksomheden vært ved frokost, der bliver tid til spørgsmål, og Sigrid, vores vært, vil sige lidt om vin-produkter.  –  Ja, vi ved det er en hverdag, men virksomheden er ikke åben for besøg på andre dage. – Indbydelse følger senere, men reserver datoen.

Sommerudflugt 2016, “søndag på Als”.   Vi skal søndag d. 19. juni besøge to af vore medlemmers vingårde. Vi genoptager hermed en gammel tradition med besøg hos vore egne.  –    Vi besøger først Jonna og Christian Jepsen på Holm Vingård nær Nordborg. -Herefter går turen til Fjelby Vingård nær Lysabild på Sydals. Her skal vi også spise vores medbragte frokost.  –  Indbydelse med adresser, tidsplan og alle praktiske oplysninger følger senere, men reserver datoen.

Vinskue 2016 afholdes søndag d. 6. november på Bakkensbro Kultur og Aktivitetscenter, Bakkensbro 12, Ullerup, 6400 Sønderborg.   –    Indbydelse følger senere, men reserver datoen.

Jeg vil gerne henlede jeres opmærksomhed på Vinavlsyd faneblad Årets gang, hvor Søren Kongsted løbende skriver indlæg om arbejdet med vin måned for måned. Læs artiklerne og få ideer og inspiration til jeres eget arbejde.

Skulle I sidde med spørgsmål er I fortsat velkomne til at benytte vores mentorordning. I kan finde navne og mail adresser under Om Vinavlsyd.

Jens Wichmann

PS  Jeg vil lige nævne, at min kone og jeg har solgt vores ejendom i Agerskov, og at vi nu bor i Erritsø ved Fredericia. Jeg fortsætter mit arbejde i vores forening uforandret.