Nyhedsbrev november 2016

Kære vinavlere

Så blev det efterår, og hvis vi er i tvivl kan vi jo se på bladene på vores vinplanter.

Høsten er i hus, og for mange blev det en god oplevelse, både hvad angår høstet mængde, og hvad angår druekvalitet og sukkerindhold. Så der er lagt op til et spændende arbejde henover efterår og vinter med at få fremstillet spændende vine årgang 2016.

Som tidligere nævnt arbejder vi noget med hjemmesiden. Opslaget med Links er redigeret og opdateret og skulle gerne være en god hjælp for medlemmerne. – Det første nye portræt af en vinavler er på plads på opslaget Portræt af en vinavler. – Siden omkring vindyrkning vil vi arbejde med i vinter, så der må I lige have lidt tålmodighed.

Årets gang, November er lige på trapperne.

Og så har vi som I alle ved vinskue på søndag d. 6 november. I kan se omtalen under Arrangementer, Vinskuer.

med venlig hilsen

Jens Wichmann