Kære vinavlere
Så er vi midt i maj måned og indenfor de sidste dage er der rigtig ved at ske noget i vinmarken. Hos mig i Erritsø ser jeg grønne skud på Solaris og Rondo, Orion og Regent er ikke helt så langt fremme. Men med dagtemperatur i nærheden af 20 gr. og nat ikke under 10 gr., ja så ser det vist godt nok ud.
Under opslag Arrangementer, Sommerudflugter finder i indbydelse til dette års udflugt. Den går i år til Modavi Vin mellem Fredericia og Kolding, og det foregår søndag den 18. juni. Vi skal besøge en vingård i voldsom vækst, så jeg tør godt love jer en spændende dag.
Under opslag Årets gang har Søren for maj måned gode råd til arbejdet netop nu.
Hvis I har været på FDV´s hjemmeside vil I se en omtale af FDV´s Generalforsamling. Her blev det besluttet, at vi skal arbejde på en sammenlægning af de tre vinforeninger i Danmark, FDV, Danske Vingårde og Frugtvinavlerne. Der er mange indikationer på, at det vil lykkes, så det er en spændende tid vi i vores forening går i møde.
De bedste vinhilsener
Jens Wichmann