Nyhedsbrev juni 2017

Kære vinavlere

Så blev det den 20. juni, og vi har de seneste dage fået rigtig sommer. Efter ikke rigtig at kunne se blomstring i søndags hos Modavi, fik jeg i går en melding fra Helmer i Vejen, at nu havde han blomstring i Leon Millot. Og i formiddag kunne jeg i Erritsø se blomstring i Rondo. Så nu sker det.

Vi havde sommerudflugt til Modavi vin søndag d. 18. juni. I kan finde referat under Arrangementer – Sommerudflugter. Kig også under billeder og se lidt indtryk fra Modavi.

Husk at følge med i årets gang på hjemmesiden. Omkring 1. juli har Søren helt sikkert nyt at fortælle fra vinmarken.

Foreningsmæssigt har jeg ladet mig fortælle, at frugtavlerne har sagt ja til at gå ind i den fælles vinforening, Foreningen Dansk Vin. Følg med på FDV´s hjemmeside.

Sommerlige hilsner

Jens Wichmann