Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Nyhedsbrev maj 2015

Så er der igen lidt nyt at fortælle.

Under opslag Arrangementer, Sommerudflugter finder I indbydelse til årets sommerudflugt. Vi skal besøge et spændende vinprojekt i Vester Vedsted.

Under opslag Årets gang fortæller Søren Kongsted måneds nyt, og han fortæller bl.a. om nattefrost og sprøjtning.

FDV har haft generalforsamling og havde valg til bestyrelsen. Der blev valgt ny formand, og vores lokale medlem Søren Kongsted blev valgt ind i bestyrelsen. Vi fortæller mere senere, når bestyrelsen har konstitueret sig.

Jens Wichmann

Nyhedsbrev april 2015

Kære vinavlere

Så er der igen lidt nyt at fortælle. Vi har netop afholdt Forårsmøde 2015. Der var mødt 15 avlere frem, og de fik en grundig gennemgang af de forskellige elementer i markarbejde/vindyrkning. Under opslag Arrangementer, Møder og kurser kan i finde et referat fra mødet, og under opslag Billeder kan I se lidt billeder fra arrangementet.

Så har Søren udsendt Aprilnummeret af Årets gang. Læs det og få gode ideer til, hvad man som vinavler måske skal have gjort netop nu.

Endelig er der udsendt indbydelse til FDV´s Vinskue 2015. Det foregår som beskrevet i Vinpressen lørdag d. 13. juni på Odder Park Hotel. I kan læse alt om regler, tilmelding m.m. på FDV´s hjemmeside. Se under Foreninginformation – Dansk Vinskue – Vinskue 2015.

Med venlig hilsen

Jens Wichmann

 

Nyhedsbrev marts 2015

Kære vinavlere

Så er der lidt nyt igen. Under faneblad Arrangementer, Møder og Kurser finder I indbydelse til forårsmøde d. 12. april. I udvalget glæder vi os til efter en “lang” vinter at se jer igen.

Lørdag d. 22. marts er der vinterseminar, som for jyderne afholdes på Skærsøgård. Foredragsholdere er Sven Moesgård og TorbenToldam Andersen. Tilmelding på FDV´s hjemmeside under booking. Her finder I også det fulde program, som også kan læses i Vinpressen som er dukket op med posten de seneste dage.

Og så er der et nyt indlæg under faneblad Årets gang, nyt fra marts måned.

mvh

Jens Wichmann

Nyhedsbrev februar 2015

Kære vinavlere

Enkelte nyheder til jer i denne lidt, stille tid af vinåret.

Nogen vinavlere arbejder lige nu frem mod flaskning af hvid- og rosévine. Det kan også være tid for at sætte mousserende vin til andengæring. Lidt grovbeskæring i vinmarken er måske lige om hjørnet. Så en stille tid, men alligevel en tid med lidt småopgaver for vinavlere.

Der har d. 24. januar været landsmøde for repræsentanter for ERFA- og Lokalgrupper. Der var traditionen tro en god erfaringsudveksling omkring arbejdet i lokalgrupperne, de lokale aktiviteter og arrangementer. – Hovedemnet på mødet var en drøftelse af FDV´s struktur. Hvordan skal foreningen i fremtiden fungere med ERFA- og lokalgrupper, hvordan skal landet være inddelt i lokalgrupper, hvordan kan man fra landsledelsen styrke arbejdet i ERFA- og lokalgrupper? Der var ikke på mødet nogle færdige svar, men emnet vil fortsat blive bearbejdet, der skal sidenhen træffes beslutninger. Måske forelægges sagen på generalforsamlingen i april. Lokalgruppe Syd- og Sønderjylland var repræsenteret ved Poul Rasmussen.

Jeg vil gerne henlede jeres opmærksomhed på Vinavlsyd faneblad Årets gang, hvor Søren Kongsted har skrevet indlæg om februar. Læs det og få ideer og inspiration.

Endelig vil jeg minde om Forårsmøde 2015 søndag d. 12. april kl. 13.00 på Agerskov Skole. Emnet bliver markarbejdet, vinter- og sommerbeskæring, gødskning, sprøjtning, årets arbejde i vinmarken. Indbydelse følger i begyndelsen af marts, men reserver datoen.

Med venlig hilsen

Jens Wichmann

Nytårshilsen og lidt nyt

Kære vinavlere

Så kom vi ind i 2015, og godt nytår til alle. Lad os se frem til et spændende vinår og gerne med forår og sommer som i 2014.

Hjemmesiden har op til nytår fået en kærlig hånd. – Under fanen Møder og arrangementer vil i finde indbydelse til kommende aktiviteter, men I kan også gå tilbage og læse om tidligere aktiviteter.  – Under fanen Billeder har vi samlet fotos fra aktiviteter gennem årene, et helt lille “familiealbum”. Under fanen Om Vinavlsyd kan I finde en række praktiske oplysninger og kontakt oplysninger til udvalget.

Under fanen Årets gang vil Søren Kongsted fremover fortælle om, hvad der rør sig måned for måned. Januar er allerede på plads.

Senere på året vil Jens-Ole Wortmann tage fat på Portrætter af vinavlere.

Poul Rasmussen fra Løjt har gjort sig tanker om fælles vinfremstilling. Han vil derfor her efterlyse vinavlere, der kunne være interesserede i et sådant samarbejde. Idéen er, at flere avlere samler deres druer og gennemfører vinifikationen i fællesskab. Man kan kontakte Poul på e-mail poul-lojt@gmail.com

Husk tilmelding til kursus i Mousserende vin (se nedenfor)

Mange vinhilsener Jens Wichmann

Nyhedsbrev og program for vinåret 2015

Vi arbejder i øjeblikket ihærdigt med at få vores hjemmeside op i højere gear. Så vi vil fra udvalget forslå jer at følge lidt med på hjemmesiden. Under nyheder vil I få de seneste nyheder i kort form, og der vil være henvisninger til andre opslag på hjemmesiden.

Årets Gang.

VinavlSyds udvalg har besluttet igen at starte det månedlige indlæg op, Årets Gang, her på vores nye hjemmeside.

Søren Kongsted, Lindegård Vin, vil hver måned skrive ”løst og fast” om aktuelle emner for de enkelte måneder. Se januar indlægget under Årets Gang.

 

Hermed program for vinåret 2015. Når vi nærmer os arrangementerne, vil vi kort annoncere under nyheder, og I vil finde den fuldstændige indbydelse under arrangementer.

Kursus i fremstilling af mousserende vin foregår søndag d. 22. februar. Se kursusopslag under Arrangementer, Møder og kurser.

Forårsmøde 2015 bliver søndag d. 12. april kl. 13.00 på Agerskov Skole. Emnet bliver markarbejdet, vinter- og sommerbeskæring, gødskning, sprøjtning, årets arbejde i vinmarken. Indbydelse følger senere, men reserver datoen.

Sommerudflugt 2015 til Vester Vedsted Vingård. Vi skal søndag d. 21. juni besøge en af områdets nyere erhvervsvingårde. Indbydelse følger senere, men reserver datoen.

Vinskue 2015 afholdes søndag d. 1. november hos Lindegård Vin. Indbydelse følger senere, men reserver datoen.

Kursus i fremstilling af mousserende vin.

Server din egen mousserende vin ved festlige lejligheder.

Det er ikke vanskeligt at fremstille mousserende vin med et godt resultat og kræver kun lidt ekstra udstyr udover det der anvendes ved fremstilling af stille vin.

Når man har fremstillet basisvinen, samtidig med den øvrige vin, kan man vente med færdiggørelsen af den mousserende vin til travlheden er overstået med den øvrige vin.

Kurset afholdes søndag d. 22. feb. 2015 fra kl. 10.00 til kl. 15.00.

Adr.:  Mølholm Skole – Tankegangen 1, 7100 Vejle.

Kurset omhandler både teoretisk og praktisk gennemgang af hele fremstillingsprocessen.

Undervisningsmateriale udleveres ved start af kursus.

Kursusgebyr kr. 225,-.

Deltagerantal min. 6 personer.

Tilmelding kan ske til Søren Kongsted

E-mail adr.: skongsted@live.dk

Mobil tlf. 29293425

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

.